Bikelights.dk og TeamHustler
præsenterer
NightrideRace 2012
lørdag 21/1 kl. 18:00

Billeder fra NRR2012

0

Posted on : 28-01-2012 | By : Henrik

Her er links til albums fra vores flittige fotografer

Jesper Jørgensen:
Album 1
Video

Søren Kjeldgaard:
Album 1

NIGHT RIDE RACE 2012, SIKKE EN DEJLIG AFTEN..

8

Posted on : 22-01-2012 | By : Andreas

Så fik vi kørt endnu et af Hustlernes Night Ride Race, i år sponseret af Bikelights.dk, og sikke en dejlig aften at køre race.

Det var ikke helt så koldt i aften og slet ikke så hvidt som det plejer at være, når de grønne byder til dans, men til gengæld var der så mudder nok til alle.
Kl 18, efter den fælles rutefremvisning var kommet tilbage til målområdet, bliver løbet skudt i gang og herefter fulgte 80 minutter, i noget der ligner singletrack heaven… ;o) Der var i hvert fald kun smil på ansigterne på de ryttere, som undertegnede så køre igennem målslusen..

Allerede efter første omgang havde et par hurtige herrer skilt sig ud i front, og det var faktisk den samme kvartet, der holdt spidsen hele vejen til mål.
Thomas Roien Jensen formåede dog efter et par vildkørsler at spole de forreste ind og tage sejren.
På dame siden var det en velkørende Anna T der på første omgang får lagt afstand til forfølgerne, hun holdt hele vejen hjem til målstregen og sejrede i Kvinde klassen.
I U18 havde vi besøg af et par meget hurtige juniorer, der vistnok havde været til talent-samling her i weekenden. Her blev det en rytter, der havde kørt et stykke vej for at komme til start, nemlig Mikkel Juhler fra Gammel Rye, der løb med sejren.
Alt i alt en flok seje ryttere, der virkelig gav den gas på sporet og fortjent stak afsted som årets vindere. Resultatet kan ses her: http://go.trumin.com/online/result.ctrl?cmd=result&event=1647968026

Årets nightrider skulle også kåres og vi havde i år valgt at dele den.
Det var to seje tøser, nemlig Alice og Malene, der skulle på podiet og hyldes for deres indsats ved Nightride Race.
Alice, fordi hun for fjerde el. femte år stiller op som suppekone og sørger for, at der er noget varmt at hælde indenbords efter I har kørt race, og Malene fordi hun 2 mdr. efter at være blevet mor, kører i skoven med sit tidstagningsudstyr, så du har nogle omgangstider at nørde med derhjemme her til aften..
Det er velfortjent, at disse i sandhed seje tøser, får lidt tilbage, og dette er vores måde at sige “TAK for hjælpen, de damer..!” den er værdsat.. ;o)

Lodtrækningspræmier blev fordelt, og her havde Bikelight.dk valgt at gøre det hele lidt mere spændende, da der var tre fede lamper fra Magic Shine på højkant.
Disse fandt deres nye ejermænd/damer, og herefter var det såmænd bare at sætte kursen hjemover og få lidt varme tilbage i kroppen.

Tusind tak for endnu et fantastisk Night Ride Race, vi er helt vildt glade for at I havde lyst til at lege med os ude i den store mørke skov..

Team Hustler

Resultater 2012

0

Posted on : 22-01-2012 | By : Henrik

Så er resultaterne online!
Løbsreferat og billeder kommer lige så snart vi er klar med dem

Praktiske oplysninger

1

Posted on : 19-01-2012 | By : Henrik

Her er lidt mere information til jer om løbet på lørdag:

Kørevejledning/parkering

Som bekendt er løbet i år flyttet til Jonstrup Vang, og for at jeres gps skal sende jer til den korrekte lokation, er det bedst at sætte den på Jonstrupvangvej 85, Værløse. I kan så parkere enten for enden af vejen på parkeringspladsen (den er ikke så stor) eller alternativt langs vejen i industrikvarteret lige ved siden af. Der går en lille sti mellem industrien og skovparkeringen.
For at komme til stævnepladsen, går man ind i skoven og følger vejen til højre ca. 150m (se kortet længere nede)

Når i parkerer så sørg for ikke at holde til nogen gene for anden trafik.

Rutefremvisning

Ca. 45 min. før starten går, kører vi en runde på ruten så alle har mulighed for at tage bestik af den, inden det går løs for alvor. Den er naturligvis mærket grundigt op med reflekser og minestrimmel.

Løbstart/slut

Vi skyder løbet i gang kl 18:00 og vi sender jer ud på sidste omgang kl. 19:20. Præmieoverrækkelser og lodtrækning begynder ca. kl. 20.
Når i kommer i mål er der rygende varm suppe og en lækker bolle, samt masser af hjemmebagt kage.

Skiftetøj/regntøj

Det er vinter (iflg. kalenderen) og de har lovet lidt vand i løbet af dagen. Så sørg for at tage varmt skiftetøj og evt. regntøj med.

Vi har ikke vand

I skal selv sørge for energidrik hvis i har behov for det.

HUSK!!

Uden hjelm får man ikke lov at deltage.
Derudover kan vi kun kraftigt anbefale en god lygte, briller og handsker.

Ruten

Ruten som den blev kørt til fremvisningen kan ses ved at klikke på rute linket ovre til højre under Links

Mere info

Hvis du brænder inde med spørgsmål, er de meget velkommne på info@nightride.dk

Vi glæder os til at se jer!!


Vis NRR 2012 på et større kort

Sidste udkald for tilmelding

0

Posted on : 19-01-2012 | By : Henrik

Der er i skrivende stund 82 deltagere, og hvis du skal nå at have en chance enten for kampen om en podieplads, eller en lodtrækningspræmie, og med garanti en sjov aften, så er det ved at være nu du skal tilmelde dig.
Der bliver definitivt lukket for tilmeldingen i morgen d. 19/1 kl. 23:59:59!

Og til jer der har tilmeldt jer: Der kommer praktiske informationer i morgen eller fredag. Løbet afholdes jo som bekendt ikke som tidligere år i Hareskoven, men i Jonstrup Vang. Så stay tuned!

Rutefremvisning – vådt i vådt

1

Posted on : 18-01-2012 | By : Henrik

16 styks seje mtb’ere mødte op for at tage ruten i øjesyn. Det var flot, vejret taget i betragtning, for det var lidt efterårsagtigt. Og der var næppe en eneste, der kom hjem med en tør bagdel :)

Vi ses på lørdag!!

Har du brug for lys allerede til rutefremvisningen?

0

Posted on : 15-01-2012 | By : Henrik

Vil du med til rutefremvisningen på onsdag, men mangler lys?
Giv Bikelights.dk et praj senest tirsdag, så sørger de for at have en lygte med til dig, med nyopladet batteri.

Se udvalget på www.bikelights.dk

Vi giver lidt længere snor med tilmeldingen

0

Posted on : 15-01-2012 | By : Henrik

Vil du lige ud og lure ruten af, inden du tilmelder dig??
Det har du nu chancen for
Tilmeldingsfristen er forlænget til d. 19/1 – Så tag med på rutefremvisningen d. 18/1 og bliv overbevist om at det bliver en aften med masser af sjov, god stemning, masser af kage, og lækker varm suppe.

Så skal der køres med lys – næsten sidste chance inden det går løs

0

Posted on : 15-01-2012 | By : Henrik

Vi giver en omgang (eller flere) på ruten.
Det foregår på onsdag d. 18/1 kl. 19:00 (kom lidt før)
Nærmeste adresse er: Jonstrupvangvej 85, Værløse

Husk lygten!!

Problemer med tilmeldingen – det virker igen

0

Posted on : 12-01-2012 | By : Henrik

Der er pt. problemer med at tilmelde sig.
Der arbejdes på at få det løst asap.

Opdatering: Trumin har fikset problemerne i løbet af natten. Så der er atter åbent for tilmeldinger