Posted on : 09-02-2010 | By : jais
Så er det lige oppe over. Hele 111 har tilmeldt sig Night Ride Race 2010, hvilket er flere end vi havde håbet på og kan nu melde udsolgt for første gang i løbets historie. Sidste år fuldførte 60 ryttere minimum 1 omgang, den rekord slår vi med stor sandsynlighed i år, og det på trods af, at vi igen i år fik valgt den mest travle weekend i vintermånederne, nemlig den weekenden hvor de ‘vinter-ferie-ramte’ i uge 7 er bortrejst. Man kan desværre ikke tilmelde sig i skoven på dagen, men da løbet afvikles i mørke med lygter, er der en helt speciel stemning som alle burde opleve, ta’ derfor venner og familien med, de har sikkert godt af en fed oplevelse i skoven i ca. 1½ time?!
Lige et par vigtige detaljer om lørdagens løb:
Kom i god tid! Vi anbefaler at alle møder senest klokken 17.00, på trods af at løbet først skydes i gang klokken 18.00. Hvorfor så tidligt?
Du skal skrive dig ind og have udleveret en chip til tidtagningen, du kan ikke bruge andre chip en de vi udlåner på dagen. (Champion og Event4u virker ikke) du må IKKE have din Dust/MTB-Liga chip på din sko da vi bruger det samme system. Ved løbets afslutning, skal chippen levers tilbage, der vil være en post til formålet. Alle lodtrækningspræmier uddeles fra puljen med de brugte chip, så du vinder ikke noget hvis du ikke levere den tilbage.
Vi afholder fælles rutefremvisning klokken 17.30 i ‘alle kan følge med’ tempo, endnu en god grund til at komme kl. 17.00, da du skal have udleveret din chip inden vi triller af sted i fælles flok klokken 17.30. Ruten er naturligvis markeret med reflekser og minebånd, der er altså ikke tale om rutemarkering i traditionel forstand, så det siger sig selv at det er noget mere vanskeligt at finde rundt i mørke med ringe sigtbarhed, kom derfor i god tid, så du kan komme med rundt en enkelt gang inden løbet starter. På grund af vejret i løbet af ugen kan vi ikke offentliggøre ruten, da vi muligvis laver den om lørdag eftermiddag, en ting er dog sikker, den bliver hård
Ta’ rigeligt med varmt tøj med! Det bliver rigtigt koldt på dagen (Se evt. DMI). Tørt tøj til efter løbet er meget meget vigtigt! Hvis det bliver 4-6 minusgrader, hvilket det ser ud til pt, er det ikke muligt at vente 20-30 i vådt tøj, inden præmieroverrækkelsen. Vi har dog varm suppe til alle deltagere, men ta’ nu det tøj med, ellers kan du allerede nu melde dig syg til på mandag.
Husk at du skal selv medbringe vand eller energidrik, vi har ikke væske med!
Der er flere parkeringspladser, alle er aftegnet på kortet i forrige post. Der er ca. 300-400 meter til startern, så der er perfekt. Det er forbudt at parkere uden for disse pladser, det håber vi at i vil respektere.
Vi kører 1 time plus omgangen. Du behøver dog ikke tænke så meget over tiden, vi lukker målet når tiden er gået. Der er præmier til de første i hver klasse, samt lodtrækningspræmier til os andre, som ikke er helt så hurtige. Præmierne er mindre end I er vant til, da der er tale om et low budget arrangement, uden det helt store forkromede sponsorprogram.
Vi glæder os til at se jer på lørdag, lige nu ser det ud til at vi får perfekte frosthårde spor med masser af sne, kan det blive bedre? Næppe…
Mvh
Team Hustler.

